Optimering SSP

Case: Optimering af et SSP samarbejde og start af samarbejdsstruktur i et boligområde.

SSP_Figurer.jpeg

Formål.

Forslagene, som stilles her, har til formål, at

  • Intensivere indsatsen overfor 9 unge drenge, der giver anledning til uro med problemskabende adfærd i boligområdet og i og omkring klubben.

  • Optimere og justere det eksisterende organisatoriske gitter i SSP-regi og indføre et tværgående beredskab byggende på de enkelte myndigheders position, rolle, ansvar og handlegrundlag og med indsatsdybde som perspektiv.

  • Opbygge et tværgående, forebyggende samarbejde mellem aktørerne i boligområdet med helhedsplanen som et naturligt afsæt og med trivsel og tryghed i centrum.

  • Optimere den dynamiske sammenhæng i organiseringen af lokalrådet.  Forslag til justering.

Forslag.

1.  Intensivering af indsatsen overfor 9 unge drenge.
Der eksisterende en grundlæggende afdækning af de unge, og en række tiltag er prøvet – også med forældrekontakt – uden at det har haft den virkning, at de unge har kunnet etablere et liv uden småkriminalitet og flere har misbrug af hash. De kommer fra og færdes i og omkring klubben.
Tiltagene stemmes af som en fælles strategi på chefniveau mellem myndigheder i SSP-regi. Det skal sikre den nødvendige handlekraft og prioritering i dybden af indsatsen.

I regi af retsplejelovens § 115. drøftes flg. handlemuligheder på tværs af myndigheder:

  • Via opbygning af en relations tavle afdækkes relationerne indeni gruppen, tyngden og dybden i dem, og evt. relationer/forbindelser til andre grupper og de(n) toneangivende.

  • I afdækningen skal mulighederne for at splitte gruppen, at fjerne de(n) toneangivende eller at politiet systematisk anholder/afhører den enkelte unge med dialogpræget myndighed belyses.

  • Kontinuerlig prioriteret politiindsats på stedet med en restriktiv håndhævelse af lov om euforiserende stoffer.

  • Der etableres et Sign of Safety[1] set up med den unge, familien og med dets netværk. I samme forbindelse skal der ske en afdækning af, om den enkelte unge deltager i andre ungefællesskaber, hvor den enkeltes unges deltagelse derfor kan boostes.

  • Ungdomsskolen undersøger via den kontakt som den koordinerende leder har med den enkelte unge, hvilke andre interesser, der kunne fange den unge med henblik på at etablere et inkluderende ungdomsskolehold. Opfølgning ugentligt for at koordinere indsatserne og sikre progression.

  • En leder udpeget af det tværfaglige fællesskab sidder for bordenden. Mandatet er givet af chefgruppen, som dermed er opdragsgiver og sørger den nødvendige organisatoriske samstemte kommunikation.      

[1] Signs of safety (SOS) er en systemisk og løsningsfokuseret metode, som anvendes i samarbejdet om og med udsatte børn, unge, deres familier og netværk. Den har vist sig særdeles virkningsfuld.  En nærmere beskrivelse kan f.eks. ses på https://www.kk.dk/signs-safety.

 2. Optimere det eksisterende organisatoriske gitter i SSP-regi ved at indføre et tværgående beredskab byggende på de enkelte myndigheders position, rolle, ansvar og handlegrundlag

Beredskabet er en del af SSP-samarbejdet.

Beredskabets formål er at kunne træde sammen i risiko/kritiske situationer i ungdomsmiljøer eller med ungdomsgrupper i hele kommunen. Hvis blot én af deltagerne kalder, samles beredskabet indenfor 24 timer.

Beredskabet skal sikre koordination mellem myndigheder/aktører, samtidighed af indsatser og handlehastighed. Der er løbende opfølgning.

Beredskabet består af ledere/chefer med tilstrækkelig beslutningskompetence til umiddelbart at sætte indsatser i gang.  

Beredskabet belyses bedst ved at tage udgangspunkt i det, der populært kaldes ”forebyggelsestrekanten, hvor de enkelte aktører/indsatser i kommunen skrives ind.

Forebyggelsestænkning:

Forebyggelsestrekant.png

I denne figur dvæles der ved selve indsatstænkningen. Dog er det relevant at beskyttelses- og risikofaktorer, som her er de generelle, men som i beredskabet anvendes til at konkret at analysere, hvilke beskyttende faktorer, der er virksomme i den enkelte unges/gruppe af unges liv – og hvilke risikofaktorer, der er til stede.  Øvelsen i beredskabet er derfor også at sikre, at indsatserne over tid kan booste beskyttelsesfaktorerne og reducere risikofaktorerne. 

3. Opbygge et tværgående, forebyggende samarbejde mellem aktørerne i boligomområdet med helhedsplanen som et naturligt afsæt.

Intentionen med at opbygge et forpligtende, tværgående samarbejde i et udsat boligområde er egentlig den enkle at øge trivsel og trygheden i området, og der er et samarbejdsset-up et befordrende og nyttigt redskab.

Også her kan der hentes hjælp i forebyggelsestænkningen. Eksemplet nedenfor er fra Tilst ved Aarhus.

Tilst_udgave.png

Princippet er: at alle ser deres egen opgave i at forøge tryghed og trivsel – og alle ser de andres.  Alle gør deres: Myndigheder, privatpersoner, foreninger, boligorganisationer, frivillige mv.

Denne blev produceret sammen med lokalområdet, og deltagerne kunne dermed også få øje på initiativer, der manglede, at beboerne i højere grad f.eks. skulle ”besætte” eller mildere sagt være aktivt til stede i området eller at der var ”mørke” pletter, hvor en belysning kunne være en del af løsningen. I forhold til kriminalitetsforebyggende viden spillede politiet en stor rolle, herunder også at få skabt en ny anmeldelseskultur hos borgerne.

Organiseringen kan ske på forskellig vis, men jeg anbefaler, at

  • Der etableres et ledelsesniveau med lokale ledelsesrepræsentanter – stemt af med organiseringen i helhedsplanen. Begge boligafdelinger/organisationer skal deltage sammen repræsentanter for de relevante myndigheder.  Andre kan knyttes til ad hoc.

  • Et frivilligheds- og foreningssamvirke på tværs, hvor også de kommunale daglige aktører et til stede: daginstitutioner, skole, klub, ungdomsskole mv. Kriteriet er, at de er aktører i området.

  • En koordinator fra boligforening og en fra kommunen

Det skal tegnes konkret i forhold til traditioner, eksisterende relationer og samarbejdsorganiseringer.

4. Sammensætning af Lokalråd - SSP

Hvis lokalrådet skal spille en stærkere operationel rolle og leddene i organiseringen skal spille dynamisk sammen, vil jeg anbefale, at det afspejles i sammensætningen af Lokalrådet. Det har i dag dels en sammensætning på for lavt hierarkisk niveau (SSP-konsulenten – skoleområdet), dels på for højt niveau og varierende niveau: Børn og Unge-chefen (Socialforvaltningen), Direktør for arbejdsmarkedsområdet og endelig Politidirektøren.

Jeg vil foreslå én strategisk samling om året på direktørniveau med deltagelse af cheflaget/Lokalrådet og de operationelle aktører. Formålet er udformning/opdatering af handleplan/fokusområder.

Lokalrådet skal bestå af cheflaget lige under direktørerne og gives mandat. Der holdes alene møder, hvor det operationelle niveau: Koordinationsgruppen er med. Udover evt. hasteindkaldelser vil det være 3 møder om året alene med det formål at sikre den faglige kvalitet, fremdrift i forhold til handleplanen, herunder beredskabet, vurdere og evt. justere organiseringen og sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede. Der skal være særligt fokus på delegerede mandater til de operationelle ledere.

Fra kommunen vil det være Socialchefen, Beskæftigelseschefen, Skolechefen og Børn- og Familiechefen.  Politiet repræsenteres på lignende niveau. Koordinationsgruppen skal bestå af relevante sektionsledere og fra politiet lederen af den kriminalpræventive sektion.

SSP-konsulenten er sekretær.

Dette skal selvfølgelige tegnes nærmere med særligt fokus på, hvad denne organisering kan og hvilke dilemmaer, den måtte indeholde, så de åbent kan håndteres i den daglige drift. Det kunne gøres på en første strategisamling.

Afslutning.

Jeg stiller mig selvfølgelig om ønskeligt til rådighed som rådgiver og facilitator i de næste processer.  Under alle omstændigheder skal de eksisterende dedikerede kompetencer i jeres gitter på tværs sættes i spil som drivende, og dermed dem, jeg eventuelt træner til selv at håndtere organiseringen, dilemmaerne mv. ”En ting er det organisatoriske set-up – noget andet er at besætte det med de rigtige personligheder og kompetencer.”

Målsætningen vil altid være, at organiseringen og opgaveløsningen, kan fungere uafhængigt af mig.

I forhold til det første forslag kan det være gavnligt med op til 3 træningsmøder. Det første lidt længere, da arbejdsformen med en sociometrisk afdækning af de unge skal gennemføres.  Det skal afklares, om der er trænere til SOS internt hos jer.

I forhold til det andet forslag vil én seance med at udforme set-up og indsatsbud og én anden med træningscase være tilstrækkeligt.  Dertil kan komme en evalueringsseance, når beredskabet har været i gang en eller to gange.

I forhold til det tredje forslag er min vurdering, at et oplæg fra mig for de relevante ledelsespersoner vil være tilstrækkeligt, og de omtalte koordinatorer tager over derefter. De kan måske have brug for en eller to gange sparring, hvis ikke det kan findes internt hos jer.

I forhold til det 4. forslag er en facilitering af en strategisk samling det eneste nødvendige.  Det kræver dog, at der internt fra kommunen/politiet kan prioriteres planlægning- og skriveressourcer.  Ellers håndterer jeg også gerne det.

I forhold til at lancere tankegangen i forebyggelsestænkningen og begrunde forslagene kan jeg give et oplæg for den kreds, I måtte mene, er vigtige at få delagtiggjort og dermed sikre den videre proces.

 Referenceopgaver:

Bispehaven v/ direktør Allan Søstrøm, Østjysk Bolig

Viby Syd v/direktør Svend Møller, Alboa.

Mit CV kan ses på min hjemmeside https://www.tokeagerschou.dk/cv-og-referencer